Preregister Done PBP 2015

Mere GPS og PBP

Som en opfølgning på PBP 2015 og GPS.

Der er kommet en Strava version af ruterne til Paris-Brest-Paris 2015, den består kun af 2 filer, ruten til Brest (link):Paris-Brest-Paris (ALLER) og ruten tilbage til Paris (link): Paris-Brest-Paris (RETOUR). Der er kan være fordele og ulemper ved kun at have 2 ruter, men først, som beskrevet i det andet indlæg, har disse 2 filer også lange navne,

Strava route long name
Strava route long name

…på min GPS (Garmin 800) står der kun Paris-Brest-P på begge så ændrede navnet til…

Strava  route short name
Strava route short name

Par-Bre til Brest og den anden mod til Bre-Par.

Så er det til at se om man vælger den “rigtige retning” under baner på GPS…

Menu
Menu

Jeg har valgt at lægge dem på SD- kortet hvor der er masser af plads

Menu Baner
Baner..

Når en bane åbnes, køre der lige en % bar henover, det er hurtigt overstået

Bane menu
Bane menu

Og i banemenuen er der flere muligheder, herunder er det kort info om rute(blå ikon)

Info bane
Info bane

…selvom det det er lange “baner/ruter” har jeg samme indstillinger(Skiftenøgle ikon) til alle Brevets

Bane indstillinger
Bane indstillinger

Navn siger sig selv, svingvejledning har jeg meget stor glæde af, da jeg så ikke behøver kigge på GPS konstant, men kun være opmærksom nå jeg høre et “BIB”. Virtuel Partner har jeg altid slået fra i Brevet, da jeg alligevel kan se, om jeg holder det forventet gennemsnit på en af fanerne på gps, er det ikke nødvendigt med en figur der illustrere om jeg er fora eller bagved. Kursafvigelser er en fantastisk god hjælp, da den advare hurtigt med en lyd, hvis jeg skulle dreje forkert, det rart at opdage det, inden der er kørt 10-20 kilometer i forkert retning. Det gælder om at være opmærksom på at du skal mindst have slået “Genberegn rute” til “Spørg først” bedst er “Slået Fra”, så du ikke kommer til at trykke ja til at genbregner ved en fejl da GPS ellers hurtigt genberegner ny rute, og det går jo ikke til et Brevet.

Rute beregn indstillinger
Rute beregn indstillinger

Da det er en rute du skal følge og har downloadet, vil ruten altid blive fulgt og være den samme uanset hvad du vælger, sådan er det i hvert fald på min Garmin 800, så hvad du vælger i ovenstående menu bliver overtrumfet af den rute du har hentet og lagt ind, undtaget det sidste og vigtige punkt, som nævnt ovenover: Beregn igen

Slå det fra
Slå det fra

Slå det fra, så undgår du, at du fraviger den officielle rute. Hvis der skulle komme steder hvor det er nødvendigt at fravige, og som er tilladt, f.eks. uheld hvor vejen er spærret, er det nemmere at lige zoome ud og se hvordan man kan komme hen til ruten igen. Så ingen genberegn slået til.

Tilbage til:

Valg under baner
Valg under baner

Den sidste kortvisning er det farven på din rute du kan vælge…

Kort. Rute farve
Kort. Rute farve

Foruden farven kan du vælge om din rute(r) altid skal vises på kort, vel og mørke “oversigtskortet”, men da skærm er så lille er det begrænset hvad der kan vises af ruter af gangen, så det har jeg slået fra. Banepunkter er har jeg slået til, egentlig uden at overveje hvorfor og hvorfor ikke 🙂

Det bedste er at have sat diverse indstillinger “hjemmefra”, så du ikke skal stå ved starten af et Brevet og gøre dette, især ved det aktuelle PBP 2015. Det er dejlig nemt og mindre stressende…

Bane menu
Bane menu

…bare at skulle trykke på GO

Alt afhængig af hvilken af Garmins modeller, der er tale om tager det fra et øjeblik til et par minutter eller 5 før ruten er klar(Beregnet)

Beregner Bane
Beregner Bane

Det går hurtigere når du ikke er i bevægelse, hvis du vælger at blive navigeret til start, kan er det også muligt, så længe der ikke er langt….

Navigere til begyndelse af bane
Navigere til begyndelse af bane

…jeg kan ikke huske hvornår det er for langt væk fra start, men fra Nordjylland og til starten i Paris er lige en tand eller 10 for lang…

Langt til start
Langt til start

…så er ruten til start i flyve linie. Så en del kortere afstand og du bliver navigeret til starten, jeg er blevet ledt til start i Ålborg engang så måske er 100 km max. Det er dog ikke en funktion jeg bruger, da man så skal huske at nulstille tiden,kilometer og o.s.v. inden starten går.

Når du er startet på ruten(PBP) så husk der ikke nødvendig at stoppe banen, du kan sagtens slukke din GPS ved kontrollerne hvor du opholder dig i længere tid, også når du sover. Tiden tikker stadigvæk, men du spare strøm

Stop ikke banen
Stop ikke banen

Hvis du skulle komme til at ramme tasten stop banen, vender du bare tilbage til menuen…

Menu Baner
Menu Baner

…og vælger den bane/rute du kørte, og trykker GO, når ruten så er “beregnet” igen og du trille kommer “Bane fundet” frem, og du kan fortsætte, du bliver ikke sendt tilbage til start :-).

Fordele og ulemper

Hvis man har en GPS der kan klare de lange baner/ruter er det en fordel, da der så i dette tilfælde kun er 2 filer, det vil sige når den er sat til start i Paris, er det kun i Brest der skal findes ny rute.

Ulempen kan ligge i, at det kan være “dræbende” at kigge på hvor langt der er til målet…

Lange ruter, store km tal
Lange ruter, store km tal

..hvor delmål måske kan virke mere motiverende.

16 dage til start, så der er tid nok til du kan blive fortrolig med din GPS, især hvis du lige er begyndt at bruge den, og ikke har sat dig ind i mulighederne er det tiden til det, så du ikke står ved starten og er frustreret. Men husk der skulle være masser af pile/skilte der viser dig vej under Paris-Brest-Paris, så chancen for at du bliver helt væk er heldigvis meget lille 🙂

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at stille dem, måske kan jeg svare på dem, ellers vil jeg forsøge at finde svaret.

P.s. Du skal ikke forvente svar i perioden fra den 9. august og 3 uger frem….der er jeg ude at cykle 🙂

 

 

PBP 2015 og GPS

Det burde ikke være nødvendigt at bruge GPS, til at følge ruten på Paris-Brest-Paris, da der skulle være udmærket skilteanvisninger. De brevet jeg køre her hjemme, har jeg altid GPS med, her er det hellere ikke nødvendigt, da der er udmærket rutebeskrivelser og kort. Det er dog mere befriende at have det hele samlet i den lille tekniske dims, end at sidde og flagre med papir. Desuden er en cykel GPS/Computer meget andet end navigering. Jeg kan godt lide, at løbende følge med i hvor jeg er, hvor langt jeg har kørt og med hvilken fart. Og så kigge turen igennem når man er kommet hjem igen.

Heldigvis findes ruten til PBP også til GPS, jeg hentede de 15 “segmenter” på Openrunner, som der er link til på Paris-Brest-Paris The Route.

Da jeg idag ville prøve at lægge en af de hentede ruter ind for at teste, var navnet på selve ruten/bane en smule “kringlet”, dette siger ikke meget:” >–Saint-Cyr-l`”, jeg kunne forstille mig 15 underlige navne….

Ubruglig rutenavn
Ubrugelig rutenavn

…og så vælge den korrekte efter 6-700 kilometer, jeg er næsten sikker på at det ville fejle på et eller andet tidspunkt, selvom min Gamin 800 viser den rute/bane der har startpunktet nærmest, øverst oppe,men da der er steder hvor 2 ruter starter samme sted, kan man jo i et søvnig øjeblik vælge ruten den forkerte. Og hvis man har været nede i Brest, er det jo lidt dumt at køre derned igen 🙂

Dette navn giver mere mening:

Nemt navn
Nemt navn

Samme rute, forskelligt navn:

Samme rute bedre navn på nederste
Samme rute bedre navn på nederste

Så det er med at ændre navnet på de 15 GPX filer, der var 2 måder, jeg kunne gøre det på, ved at åbne filerne og ændre navnet på dem, ikke selve fil navnet, men åbne dem i en teksteditor som Wordpad.

Herunder den originale med det underlige navn :”>–Saint-Cyr-l’École– OR-4085249:PBP2015 Etape 01″ Det er alt for langt til at kunne ses på en Garmin GPS

Redigere selv i Wordpad
Redigere selv i Wordpad

Det kan så ændres til et kortere og mere sigende navn, her: “PBPEtape01”

Navn ændret
Navn ændret

Det kræver dog at man undgår at komme til at fjerne et < eller > /, da filen ellers bliver ubrugelig i GPS.

Så den nemmeste måde, og den jeg benyttede var at uploade ruterne til Ride with GPS og så give dem andet navn der, så nu ligger de alle til fri afbenyttelse her: PBP 2015 Ruterne

Når ruterne er hentet, og hvis man ikke er klar over hvor GPX filen overføres til på Garmin, så håber jeg dette hjælper:

Garmin mappen NewFiles. Internt lager
Garmin mappen NewFiles. Internt lager

Man kan vælge at ligge dem på SD-kortet hvis der er sådan et isat, som regel indeholder det også kortet der navigeres efter, men der er rigelig med plads, og du skal ikke oprette mapper selv, de skulle gerne ligge der

Mappen NewFiles på SD kort
Mappen NewFiles på SD kort

Så når du kigger på din Garmin, under baner skulle det gerne se sådan ud:

Rute på Intern lager og eller SD kort
Rute på Intern lager og eller SD kort

Det kan være du kun kan overføre 2-5 filer af gangen til din Garmin GPS, afhængig af model, og om du har opdateret softwaren. Det vil sige overfør-> tag usb stik ud-> start Garmin->kontrollere under baner, hvilke der er overført->sluk Garmin->usb i-> og start forfra igen indtil alle er under baner. Min Garmin 800 er opdateret, så jeg kunne lægge alle 15 GPX filer ind på 1 gang, så under baner ser det sådan ud, det ligger nu på SD Kortet:

Alle ruterne i uorden
Alle ruterne i uorden

…lige et skærmskud mere:

Alle ruterne. Hvorfor ikke i rækkefølge?
Alle ruterne. Hvorfor ikke i rækkefølge?

Og hvorfor ligger de ikke i rækkefølge, det er meget simpelt, hvis man kigger på kilometer til starten på en rute, lægger Garmin dem , så der hvor der er kortest til, er øverst, og hvis jeg ikke havde givet dem et mere sigende navn, ville der være svært, at se om jeg valgte rigtigt, da start og slut på nogle af ruterne er samme sted.

Jeg kan ligeså godt vise hvordan jeg har sat mine indstillinger under baner, nu hvor vi er igang 🙂 :

Valg under baner
Valg under baner

Virtuel Partner har jeg ikke slået til under de lange Brevet, men hvis den er slået til kan man justere farten op eller ned på “partner”, hvis man har kørt ruten før og bruger den gpx fil, er det den hastighed du skal jagte. Hvis du henter en fil fra en anden er det hans tid, du jagter. Hvis du bruger en gpx fil som ikke er cyklet, som eksempel dem her til PBP, er der automatisk lagt en hastighed ind som svare til en hurtig touring cyklist 19,3 km/t:

Info om rute Genemsnit er brugbart når Virtuel Partner er slået til
Info om rute Genemsnit er brugbart når Virtuel Partner er slået til

Som nævnt kan du ændre dette på din GPS når ruten er igang

Virtuel partner
Virtuel partner

I stedet for km/h kan det være % , der skal – eller +.

Et sidste punkt er lagring af data og hvor lang tur en Garmin kan optage(gemme data). Det sidste først; Garmin siger en omgang på max 180 timer på de fleste af deres cykel gps, så et PBP burde den kunne gemme, hvis du da ikke snupper turen 2 gange i træk. Og der er plads til at gemme en del kørte ruter på det interne lager, en tur på 3-500 kilometer fylder ikke mere end 250 KB og på det interne lager er der plads til omkring 100-110 MB…

Garmin 800 intern lager plads
Garmin 800 intern lager plads

…og hvis du skulle få brug for ekstra plads er det altid muligt at skifte data optagelse over på Sd kortet(hukommelseskort)..

Lagre data på intern lager eller SD kort
Lagre data på intern lager eller SD kort

…hvor du så har omkring 2 GB til rådighed

SD kort med map
SD kort med map

Husk IKKE at slette/formattere SD kortet, hvis det er med “map” for så mister du det.

Alle har en mening om cykel GPS/Computer, min er at det er en super god opfindelse,og hvis man bruger lidt tid på at sætte sig ind hvordan den fungere, er det en fantastisk hjælp. Selvfølgelig kan den “gå i sort”, men ofte er det nok med en reset, uden at der mistes data. Og hvem har ikke prøvet at stå med et vådt og flosset vejkort af papir uden at kunne læse noget som helst, det kan i hvert fald ikke sættes tilbage til fabriksindstillinger :-). Det eneste negative jeg kan komme på er prisen, som jeg syntes er i overkanten.